Book hjulskift, vinterdæk og dækhotel

Book tid før alle de andre

Book tid allerede i dag og undgå ventetid!

Vi tilbyder en samlet løsning på hjulskifte og opbevaring af dine sommerhjul på dækhotel.
Der er flere fordele ved denne løsning. - Dine dæk bliver opbevaret på bedste vis, og vi registrerer dine dæks tilstand, så du altid ved besked, når de ikke længere lever op til dansk lovkrav.Hvert forår og efterår modtager du en påmindelse, med direkte link til tidsbestilling, når det er tid til at hjulskifte.
Opbevarer du dine hjul hos os, slipper du for at transportere hjulene frem og tilbage, og samtidig sparer du pladsen hjemme.
Pris for hjulskifte inkl. opbevaring på dækhotel i alt  pr. sæson 600 kr. (dette er nypris, gældende fra 1/11 2023).

Spar penge på efterårets hjulskifte!

Book online i dag og få hjulskiftet overstået før 1/11 - Så får du hjulskifte inkl. opbevaring på dækhotel til gammel pris 500 kr.

100% prismatch
på dine nye dæk

Hos os matcher vi prisen på dine nye dæk

Dette gælder ved dæk af samme mærke, mønster og hastighedsindeks indenfor en radius af 40 km.
Vores priser omfatter moms, montering, afbalancering, miljøomkostninger og nye standardventiler. 

I tvivl om dækstørrelse?

Dækstørrelse og valg af dækmærke kan variere, og det er ikke altid at sommer- og vinterdæk på din bil har samme størrelse. Er du tvivl, så kontakt os endelig eller kom forbi, og lad os vejlede dig.

Du har mulighed for at bestille dine nye dæk allerede i dag på dækshoppen.
Ønsker du at oprette en værkstedskonto, kan du give os besked under "Bemærkninger til ordren", når du lander på siden for indkøbskurven.
Det er ikke altid af for- og bagdæk slides lige hurtigt. Alligevel kan du roligt bestille fire dæk i shoppen, når dine hjul opbevares på vores dækhotel. Vi registrerer dine dæks tilstand og vurderer vi, at ikke alle dækkene er nedslidte, kontakter vi dig for en evt. justering af din bestilling.  

Prismatch på dækshop hos Frimann Biler

Hjulskifte lørdage 

Husk vi har ekstra åbent tre lørdage, og inviterer de morgenfriske på morgenbrød og kaffe.

Lørdag 28. oktober
kl. 8.00 - 14.00

Lørdag 4. november
kl. 8.00 - 14.00

Lørdag 18. november
kl. 8.00 - 14.00

Skift til vinterhjul og få dine sommerhjul opbevaret på dækhotel hos Frimann Biler

Derfor bør du skifte til vinterdæk

De rigtige dæk er en væsentlig faktor for din sikkerhed! Dækkene er det eneste, der har direkte kontakt med asfalten, og de er derfor afgørende for bilens styre- og bremseegenskaber. I den kommende sæson falder temperaturen, hvilket påvirker dækkenes vejgreb og din brændstoføkonomi. Ved at skifte til vinterdæk har du det bedste udgangspunkt for at køre vinteren sikkert i møde.

Hvornår skifter jeg til vinterdæk?

Du bør skifte til vinterdæk, når temperaturen kommer under 7 grader. Vinterdæk giver en kortere bremselængde på en våd vej sammenlignet med sommerdæk, da de er lavet af en blødere type gummi. Sommerdæk bliver for hårde på den kølige vinterasfalt, og dette forringer både vejgreb og styring, og derfor er det vigtigt at skifte fra sommerdæk til vinterdæk. Se billedet nedenunder. 

Dæk guide hos Frimann Biler

Dækmønster & sikkerhed

Loven kræver minimum 1,6 mm. dækmønster på dine dæk - men det giver dig kun 16% vejkontakt ved 75 km/t. i regnvejr. Derfor anbefaler vi, at du har min. 4 mm. dækmønster på vinterdæk og 3 mm. dækmønster på sommerdæk. Skal du på bilferie til nogle af de omkringliggende lande, skal du huske at tjekke lovkrav om dæk.

Opbevarer du dine dæk på vores dækhotel, registrerer vi altid dækmønster og orienterer dig i god tid, så du kan nå at bestille nye dæk før det halvårlige hjulskifte. 

Tjek dine dæk

Dine dæk har ingen udløbsdato. Alligevel kan dækkene mørne og blive stive med tiden, og det går ud over ydeevne og dermed din sikkerhed. Du kan tjekke dækkets alder på ydersiden af dækket. Her er et DOT-mærke, som viser, hvornår dækket er produceret. DOT-mærket består af fire cifre f.eks. 4019. De to første cifre angiver ugenummer, og de to sidste cifre angiver årstal.

Vi anbefaler, at du er opmærksom, når dit dæk er 5 år gammelt eller ældre endnu, da der er risiko for, dit dæk kan være udtjent. Er dine dæk nedslidte, og kender du fælg og dækstørrelse, kan du bestille nye dæk på vores dækshop.

Hjemme Guide

Opbevarer du selv dine dæk, skal du jævnligt kontrollere dækkenes tilstand.
Her gælder lufttryk, skader, ujævn slitage og dækmønster. Det er vigtigt for din sikkerhed, at der er nok mønsterdybde på dine dæk. I dækmønstret findes der slidindikatorer. Det er de små forhøjninger i kanalerne i dækket. Når mønsteret er slidt herned, er det tid til at skifte dæk.

Du kan selv tjekke dækkenes mønster ved at bruge 20-krone-tricket:
Hold dronningens hoved opad. Synker mønten i, til begyndelsen af dronningens hals eller mere, så er dækmønsteret dybt nok. Vi råder dig til at skifte dæk, før du rammer minimumskravet (se hvor lidt vejkontakt du har, på billedet længere oppe om vejkontakt, her på siden). Nye dæk kan du vælge at betale med en værkstedskonto - læs mere om dine muligheder her.

Gør bilen vinterklar

Forebyg undervognsrust

Det danske efterårs- og vintervejr, med lave temperaturer og fugtig luft, øger risikoen for rustdannelse. Derfor er det en god idé at lade din bil få en undervognsbehandling. Undervognen er det mest udsatte område på bilen, når det gælder rustdannelse, og med en undervognsbehandling beskytter du bilen bedst mod rust. Når du passer godt på din bil, øger du bilens levetid, og det er bl.a. godt for bilens værdi i en eventuel gensalgssituation.

Aircondition- og klimaanlæg service

Er der Aircondition el. klimaanlæg i din bil, er det en rigtig god idé med et aircondition service. AC er lige så vigtig om vinteren som om sommeren, da det holder bilen fri for fugt og fjerner dug på ruderne. Faktisk har din AC bedst af at blive brugt hele tiden, og derfor anbefaler vi, at du er opmærksom på at vedligeholde det.

Hos os kan du booke et aircondition service til specialpris fra 795 kr. - Vi anbefaler tilvalg af bakteriologisk rens.

Batteri- og lygtetjek

Vintermånederne er de hårdeste for bilens batteri, som ved frost kan miste op til 50% af sin kapacitet. Og en bil, der ikke vil starte, er en dårlig start på dagen! Den næste tid kan blive for stor en opgave for et dårligt batteri. Derfor er det en god idé at få tjekket batteriet og enten få det ladet op eller skiftet. 

Skal bilen kunne ses i vintermørket, skal der være lys i lygterne, og de skal lyse korrekt, så ikke du generer andre i trafikken. Det kan være svært selv at kontrollere, om bilens lygter lyser rigtigt og tilstrækkeligt. Lad os hjælpe dig med at tjekke indstillinger, så du undgår fejljusteret lygter.

Din sikkerhed på vejene er vigtig! Derfor tilbyder vi dig gratis batteri- og lygtetjek.


Andre aktuelle kampagner

Spørg os