Udnyt tiden - skift til sommerdæk nu

Hvad er fordelene ved sommerdæk?

Sommerdæk har et lavere indhold af naturgummi end helårsdæk og vinterdæk, så de beholder deres hårdhed, ved højere temperaturer. Det giver en mere sikker hverdagskørsel plus ro i sindet. Unikke slidbanemønstre, designede til at forskyde regnvand under dækket, nedsætter risiko for akvaplaning og giver kortere bremselængde. Små riller i sommerdæks slidbane bider sig fast i en støvet vej og det giver bilen det perfekte vejgreb hele sommeren.

Hos Frimann skyder vi forårets hjulskifte sæson i gang og opfordrer til at booke tid, før alle andre. Graderne er på vej op, så få det i kalenderen nu, og slip for kø senere. Vi sender indkaldelser løbende til alle vores gæster, med link direkte til online booking. 

Hjulskifte lørdage

Er det svært at presse mere ind i hverdagene, så book allerede nu tid på en af de ekstra hjulskifte lørdage. 

5. april Kl. 8.00 - 14.00
26. april Kl. 8.00 - 14.00

 

Montering og opbevaring nemt

Slip for besværet og lad os opbevare dine dæk på dækhotel. Vi sikrer korrekt opbevaring, så dine dæk holder så længe som muligt, og ved montering kontrollerer vi, at der er tilstrækkeligt med dækmønster og ingen skader. Det er både en nem og smart løsning, hvor du modtager besked fra os, når det er tid til hjulskifte. Pris for opbevaring, kontrol og montering: 600 kr. pr. halvår.

Hjulskifte og opbevaring kan inkluderes i serviceaftale til en attraktiv pris. Læs mere

opbevar dine dæk på dækhotel hos Frimann Biler

Derfor er dækmønster vigtigt

Loven kræver minimum 1,6 mm. dækmønster på dine dæk - men det giver dig kun 16% vejkontakt ved 75 km/t. i regnvejr. Derfor anbefaler vi, at du har min. 4 mm. dækmønster på vinterdæk og 3 mm. dækmønster på sommerdæk. Skal du på bilferie til nogle af de omkringliggende lande, skal du huske at tjekke lovkrav om dæk.

Uanset hvilken type dæk du kører med, skal du altid huske, at vinterkørsel kræver andre færdigheder end om sommeren. Afsæt altid ekstra tid til at sænke farten og stoppe, vær forsigtig ved sving og nedsæt i det hele taget hastigheden.

Dæk guide hos Frimann Biler

Skal du købe nye dæk?

Opbevarer du dine dæk hos os, er du altid i gode hænder. Vi kontrollerer dine dæks tilstand, og giver besked, når det er tid til at erstatte de gamle dæk med nye.

Fælg og størrelse?

Valg af forkert dækstørrelse og fælg, som ikke passer din bilmodel, kan gøre bilen usikker. Har de ikke de rette specifikationer, kan det påvirke sikkerheden og endda være ulovligt. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, når du køber nye fælge og dæk. Du kan bestille dæk online i vores dækshop, men er du tvivl om det mindste, så kom forbi og lad os hjælpe dig til en fortsat tryg og sikker kørsel.

Prismatch på nye dæk

Vi tilbyder 100 procent prismatch. Dette gælder ved dæk af samme mærke, mønster og hastighedsindeks indenfor en radius af 40 km. Vores priser omfatter moms, montering, afbalancering, miljøomkostninger og nye standardventiler. 

Skift kun de slidte dæk

Det er ikke altid at for- og bagdæk slides lige hurtigt. Alligevel kan du roligt bestille fire dæk i shoppen, når dine hjul opbevares hos os. Vi registrerer dine dæks tilstand og vurderer vi, at ikke alle dæk er nedslidte, kontakter vi dig for en evt. justering af bestillingen.  

Sådan kontrollerer du selv dæk

Opbevarer du selv dine dæk, skal du jævnligt kontrollere dækkenes tilstand. Her gælder lufttryk, skader, ujævn slitage og dækmønster. Det er vigtigt for din sikkerhed, at der er nok mønsterdybde på dine dæk. I dækmønstret findes der slidindikatorer. Det er de små forhøjninger i kanalerne i dækket. Når mønsteret er slidt herned, er det tid til at skifte dæk.

Du kan selv tjekke dækkenes mønster ved at bruge 20-krone-tricket: Hold dronningens hoved opad. Synker mønten i, til begyndelsen af dronningens hals eller mere, så er dækmønsteret dybt nok. Vi råder dig til at skifte dæk, før du rammer minimumskravet.

Dine dæk har ingen udløbsdato. Alligevel kan dækkene mørne og blive stive med tiden, og det går ud over ydeevne og dermed din sikkerhed. Du kan tjekke dækkets alder på ydersiden af dækket. Her er et DOT-mærke, som viser, hvornår dækket er produceret. DOT-mærket består af fire cifre f.eks. 4019. De to første cifre angiver ugenummer, og de to sidste cifre angiver årstal.

Vi anbefaler, at du er opmærksom, når dit dæk er 5 år gammelt eller ældre, da der er risiko for, det er udtjent. Er dine dæk nedslidte, og kender du fælg og dækstørrelse, kan du bestille nye dæk i vores dækshop.


Hjulskift sommer og vinter

Vi opbevarer dine sommer- og vinterhjul på vores dækhotel. Hvert forår og efterår minder vi dig om, når det er tid til at skifte hjul.
Når vi afmonterer dine hjul, kontrollerer vi slidbanen og noterer den i vores database, så vi kan advare dig, når det er tid til nye dæk. Vores priser på kvalitetsdæk er de laveste på Lolland-Falster.
Du betaler en fast pris for opbevaring og skift af hjul, men det kan også være indregnet i din serviceaftale, hvis du har en sådan.

Hvornår skal du skifte til sommerhjul?

Sommerdæk har betydning for din sikkerhed, din økonomi og den bæredygtige agenda, så det er bare med at komme først i køen til hjulskifte! 

Når temperaturen er over 7°C, bør du få sommerdæk på bilen. De sikrer bilen et godt vejgreb på både våde og tørre veje og giver dig en kortere bremselængde, så du kan komme sikkert rundt. Får du ikke skiftet til sommerdæk, har det altså en betydning for både din og andres sikkerhed i trafikken. Oveni er det både dyrere på kort og længere sigt, at køre rundt med vinterdæk på den lune asfalt. Vinterdæk har nemlig en blødere gummiblanding, som giver mere modstand på vejene, samtidig med at de slides hurtigere i varmen. Skifter du til sommerdæk, opnår du altså både en bedre brændstofydelse og dine vinterdæks levetid forlænges.

Toyota firmabil
Spørg os